Duften af safran

Om bogen:

Denne novellesamling hedder BRUN og handler om … ja, at være brun. Hvor er jeg beæret over at få lov at bidrage til dét emne, selvom jeg pt. er en af de mest efterårsblege i landet.

Redaktøren skrev i sin allerførste mail til mig: ”Jeg har læst (og blev meget rørt af) Valget, og tænkte på, om du har lyst til at bidrage med en tekst til antologien – måske om flygtninge?”

Valget er den af mine bøger, der har været hårdest at skrive, rent følelsesmæssigt, og da jeg endelig nåede i mål, var der helt klart en del af mig, der tænkte: Aldrig mere skrive om krig. Men sådan fungerer det imidlertid ikke helt her i forfatterbiksen. Min skrivemotor er ikke sådan én, der tager imod ordrer. Den tænder, når den selv vil og er ligeglad med, om jeg synes, noget er svært eller hårdt, eller om skoleelever rækker hånden op og spørger: ”Skal du ikke snart skrive noget om drager?”

Hos mig er historier og temaer lidt ligesom græsstrå, der borer sig op gennem asfalt og ind mellem fliser. Og da jeg fik den mail fra Høst, kunne jeg godt mærke, at det landskab, som Valget havde efterladt i mit sind, stadig var fyldt med spirer.

Nu glæder jeg mig til at dele min nye novelle med jer. Den hedder ’Duften af safran’ og foregår i Center Sandholm, som var et af de steder, jeg besøgte under min research til Valget. Selvom rammerne er de samme, er historien dog meget forskellig fra Valget – og som jeg blev spurgt om på Albus Festival i går: ”Skal du ikke snart have nogle flere drenge som hovedperson?” Det skal jeg da! Og i ’Duften af safran’ er fortælleren netop en dreng.

BRUN består af tretten forskellige tekster og beskrives således: ”Bogen er en antologi, der handler om at være anderledes. Fremmed. Måske indvandrer eller adoptivbarn. Men den handler også om det, man er ud over at være fremmed, og om det, man kan slås med, som måske/måske ikke knytter sig til ens hudfarve. Missionen med Brun har været at give en stemme til dem, der ofte bliver overhørt, og en bog til dem, der ikke så ofte hører om sig selv. Hvad vil det sige at være brun, og hvad vil det ikke nødvendigvis sige at være brun? Forfatterne kommer fra alle dele af det danske kulturliv: Der er skønlitterære forfattere, studerende og debattører i alle nuancer fra hvid til mørkebrun. Fra Asien, Afrika, Mellemøsten og Grønland. Alle har fået helt frie hænder.”

Jeg er i særdeles godt selskab i bogen. Således lyder den komplette forfatterliste: Zakiya Ajmi, Kristina Aamand, Rebecca Bach-Lauritsen, Sarah Engell, Dennis Glintborg, Nassrin El Halawani, Niviaq Korneliussen, Lucia Odoom, Tobias Rahim, Tara Skadegård Thorsen, Jens Phillip Yazdani og Fei Huang som illustrator.