Forbandede mødom

Jeg lægger nakken tilbage og skyller tequilaen ned. Citronen er tør i kødet. Jeg føler mig svimmel. Små spidse kattetunger slikker mig i ørerne og gør lydene utydelige og grødede.
Hvor mon Jannick er nu?
Musikken bliver skruet op. Folk begynder at tale højere. Larmen stiger og falder som bølger på et hav. Mit ansigt forsvinder under overfladen og popper op igen. En korkprop, der flyder omkring på et mørkt, selvlysende hav.
”Kom!” Christina griber mig i armen. ”Vi skal ud og danse.”
Bassen trænger ind i mig, og jeg splintrer i spejlblanke atomer, glidende rundt på de sorte vægge i langsomme cirkler. Musikken er høj. Den slikker op af os, mens vi vugger med mængden. Hver gang dj’en skifter nummer, ændrer rytmen sig. Stimen af gubbyer skifter retning, hurtigt og synkront.
Christina læner sig ind mod mig og hvisker med varm ånde: ”Er du fuld?”
Jeg nikker.
”Tænker du stadig på Jannick?”
Jeg ser ind i hendes sortmalede øjne. Lysende trapezer går i kredsløb om vores kroppe. Jeg ryster på hovedet.
Christina kysser mig på panden og danser baglæns med hænderne over hovedet. Så griner hun.
Vi griber hinandens hænder og begynder at snurre rundt. De, der står nærmest træder til side. Vores omkreds udvider sig i takt med, at vi snurrer hurtigere og hurtigere. Natten er en gryde, der bliver rørt rundt i. Alting flyder ud, kun Christinas ansigt står klart foran mig.
Hun ler højt. Jeg snurrer så hurtigt, at tankerne ryger af i farten. Intet når at sætte sig fast. Jeg snurrer og snurrer, og Christinas hænder er varme. De holder om mine, de holder godt fast.
Vi stopper forpustet op. Christina støtter sig til min skulder og vifter med modsatte hånd foran ansigtet.
”Hvor var det godt, du kom,” siger hun.
Jeg nikker og hiver efter vejret.
En fyr med gedeskæg rækker hånden frem. Mellem fingrene sidder to reagensglas med små grå. Vi takker og slynger dem i halsen.
Christina tørrer sig om munden. ”Pyh, vi bliver så fulde. Life is good. Ej, ved du, hvad jeg skal have til morgenmad? Burgere og pomfritter, du. Når man har tømmermænd må man gerne. Og vi træner jo to gange om ugen. Du skal da med, ikke?” Hun vifter med hånden. ”Nå nej, jeg glemmer det hver gang. Det er nok, fordi jeg ikke kender andre fædre, der gider at stå hver eneste søndag og lave brunch til deres utaknemmelige datter.”
Hun griner til mig. Lysene bølger over hendes ansigt og gør hende underligt udflydende. Det minder mig om en kamæleon. Eller en regnbue af tropiske fugle, der sidder bag et hønsenet og venter.
Bag os lyder der piften og hujen. Jeg vender mig om og får øje på to piger, der har smidt blusen og danser rundt i bh. Rundt om dem står nogle fyre og klapper.
”Mick!” udbryder Christina. Jeg følger hendes blik og får øje på fyren fra den sorte bil. Mick har en stram, kortærmet skjorte på og et læderbånd om halsen. Han bevæger hofterne fra side til side, mens han klapper over sit hoved.
Lyset fra hans øjne får pigerne til at stråle.
Christina griber mig i armen. ”Kom,” siger hun. ”Vi gør det også.”
Jeg ser spørgende på hende.
Hun trækker sin bluse af og smider den på gulvet. Lyset slikker over hendes hud. Hun har en sort bh på og ser mig insisterende i øjnene.
Jeg ryster på hovedet.
Christina løfter sine arme op over hovedet og danser i vuggende bevægelser. Hun skubber stropperne ned over skuldrene, bøjer sig skiftevis frem og tilbage, en tangplante, der duver i havet.
Der bliver piftet. Himlen er tilrøget. Similistjernerne blinker som knappenåle, der er stukket ind i det bløde firmament. Jeg er et ekko af Christinas bevægelser. Blusen føles varm mod huden. Jeg tænker på mit nye undertøj. Lyden, da jeg kørte mit Visa Electron gennem terminalen. Fornemmelsen, da jeg bredte armene ud og sagde: Kan du lide det?
Jeg bider tænderne sammen, krænger mig ud af den sorte top og lader den falde til gulvet.
Christina smiler til mig. Hendes blik er svømmende. Hver gang hun bevæger sig, kommer den ene brystvorte til syne. Ud og ind. Små glimt i det tilrøgede mørke.
Jeg skubber bh’ens stropper ned om skuldrene. Jeg danser. Diskoteket er varmt og flydende. Bag hvert eneste blik står Jannick og kigger på mig med blå øjne.
Christina stopper brat. Jeg kommer ud af takt. Hendes halvnøgne krop står forstenet på dansegulvet. Jeg vender mig om og ser Mick stå med tungen langt nede i halsen på en af bh-pigerne. Deres kroppe vugger fra side til side i takt med musikken. Micks hænder ligger på hendes bryster.
Da jeg møder Christinas blik, er det som at kigge gennem de knuste ruder på et forladt hus. Jeg har lyst til at omfavne hende. I stedet bøjer jeg mig ned og samler vores tøj op fra gulvet. Christina river sin bluse ud af mine hænder. Hun trækker den på med voldsomme bevægelser, mens hun baner sig vej fra dansegulvet. Jeg småløber efter hende, mens jeg forsøger at få min sorte top på.
”Glem ham,” siger jeg forpustet. ”Der er andre retter i buffeten.”
Christina svarer ikke. Hun går bare med lange skridt og ramler ind i folk.
”Det betød sikkert ingenting,” siger jeg. ”Han er nok bare fuld, og du ved jo, hvordan drenge kan være.”
Christina stopper brat op og vender sig imod mig. ”Glem det,” siger hun. ”Det fatter du alligevel ingenting af.”
Jeg ser spørgende på hende.
Christina vender sig om igen og skubber sig vej gennem mængden. Jeg følger efter hende og sender undskyldende blikke til dem, vi rammer. Vi kommer ud på en trappe med kraftig belysning. Under os viser to neonskilte vej til toiletterne. Christina læner sig op af gelænderet. Hun stirrer ind i væggen, som forsøger hun at se noget på den anden side af muren.
Hun har taget blusen omvendt på. Vaskeanvisningen stritter ud i nakken. De røde aftegninger om hendes håndled ser tydeligere ud i den kraftige belysning.