- Kategori: Unge
Forpulede kærlighed
- Udkommet på Carlsen i 2012
Fortsættelsen til Forbandede mødom
Maria var sikker på, at alting ville ordne sig, når først hun slap af med sin forbandede mødom. Så ville hun og Jannick endelig være rigtige kærester. Men det er ikke så let bare at give sig hen, når Jannick samtidig har alt for travlt med sin veninde, Julie, og når ens far er flyttet og har efterladt dig alene med din mors klæbende ulykkelige kærlighed.
Hvordan kan man overhovedet stole på kærligheden? Og hvordan kan man tro på, at man ikke bare mister den igen, fordi man ikke er lækker nok eller modig nok? Eller fordi man selv fucker det op …
uddrag
”Hejsa.” Hans stemme er kælen og ru. Rar og ubehagelig på samme tid.
”Forstyrrer jeg?” spørger han.
”Næh.”
”Godt.” Pausen, der følger, er meget lang. ”Vil du ikke snakke til mig, mens jeg kommer.”
”Hvad?”
”Du hørte det godt.”
Jeg ruller blyanten frem og tilbage på skrivebordet.
”Det passer ikke så godt lige nu. Jeg sidder og laver lektier.”
”Jeg forestiller mig, at det er os to. Dig nederst.”
”Ser du porno?”
”Jeg kunne tage dig endnu hårdere, endnu vildere. Sig noget til mig.”
”Hvad skal jeg sige?”
”Sig noget frækt, mens jeg kommer. Sig noget, der tænder mig.”
”Øhm. Fisse.”
”Mere. Sig noget mere. Rører du ved dig selv?”
”Jeg laver lektier.”
”Hvad har du på? Er du nøgen?”
”Jeg laver tysk. Jeg har T-shirt på og lange bukser.”
”Kæft, du er dårlig til det. Jeg bliver helt slap.”
”Undskyld.”
”Jeg skulle nok hellere have ringet til Christina.”
”Nej, nej. Jeg skal nok … vent lidt.” Jeg lukker tyskbogen og lægger blyanten tilbage i penalhuset. Med telefonen liggende på natbordet klæder jeg mig hurtigt af og lægger mig på sengen. Jeg tager røret op til øret.
”Så,” siger jeg. ”Nu er jeg nøgen. Jeg ligger i sengen. Jeg tænker på dig.”
”Rører du ved dig selv?”
”Nu gør jeg.”
”Støn lidt imens.”
Jeg stønner.
”Mere.”
Jeg stønner mere.
Han begynder også at stønne. Jeg bliver varm indeni. Fuck Christina. Hvor svært kan det være?
”Sig, når du kommer,” hvisker han. Han lyder forpustet.
Jeg kan ikke lide at røre mig selv indeni. Det er bedst udenpå. Helst gennem undertøjet, med en pude eller ærmet fra en bluse. Helst så jeg ikke kan mærke det varme, opsvulmede, silikoneagtige.
”Kommer du?” spørger han.
Jeg koncentrerer mig. Jeg anstrenger mig.
”Kommer du?” spørger han igen. Han lyder utålmodig, næsten irriteret.
”Jeg kommer nu,” siger jeg. ”Jeg kommer nu.”
”Åh, det er godt. Jeg sprøjter op i dig. Jeg sprøjter op i dig nu.”
”Øhm. Godt.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Min finger føles så kold og hård. Jeg lægger den op på maven, nøjes med at koncentrere mig om lydene. Stønnene.
Hans vejrtrækning bliver hurtigere.
Kom nu, tænker jeg. Kom nu bare.
Han er en evighed om det. Jeg fryser. Bare mor ikke kan høre mig.
”Åh, jeg kommer,” stønner han. ”Jeg kommer oppe i din kusse.”
Hvis Christina var her, ville jeg fnise nu, men på en eller anden måde er det overhovedet ikke sjovt, når jeg er alene.
Jeg ligger helt stille med røret i hånden og hører ham presse de sidste støn ud.
”Kom du?” spørger jeg.
”Luder!” Han smækker røret på.
Bogomslag
Uddrag af anmeldelser
”Sarah Engell er en af de yngre forfattere, der markerer sig mest krasbørstigt i grænselandet mellem (selv)had og kærlighed (…) Sammen med så mange andre ting – et godt sprog og en dyb alvor – er det et scoop ved historien at henlægge intrigerne tæt ved bokseringen (…) Sarah Engell udforsker krop og kæbe i korte, skarpt optegnede situationer. Det er en stærkt kropslig historie.”
”Forpulede Kærlighed giver hele tiden én lyst til at læse et kapitel eller to mere (…) Før eller senere må Maria jo tilgive sin mors opførsel, og da det sker, kan man jo ikke lade være med at græde en smule.
“En kærlighedsroman der giver indblik i en teenagers liv, følelser og tanker. Sarah Engell leger gennem hele romanen med sproget, det gør romanen spændende og levende (…) Sarah Engell ved hele vejen igennem romanen hvad hun vil. Hun pensler ikke tingene så langt ud, men giver læseren mulighed for selv at tænke.”
