Fuck måneskin

Forlaget Carlsen har bedt mig skrive om ”Mit første kys”. Det blev til novellen Fuck måneskin om meget romantiske Anna og meget lækre Lukas, der skal spille Romeo og Julie foran en hel gymnastiksal med elever fra deres skole. Et publikum, der næsten ikke tør at blinke af frygt for at misse det pinlige.

Historien handler ikke om mit eget første kys, men selve settingen er inspireret af virkeligheden. Jeg fik nemlig mit første kys, da jeg spillede med i et teaterstykke på ungdomsskolen (okay, et af de første kys i hvert fald 😉)

Anna, der har lidt af en glimmerhjerne, som hun selv kalder den, synes, at netop denne setting, med balkon og musik og publikum, er helt perfekt. Lige indtil hun står på scenen, og tingene slet ikke går som forventet.

Personligt, må jeg indrømme, gik jeg ikke super meget op i det der teaterstykke – jeg var mest optaget af at score ham den lækre hovedrolleindehaver 😜 Heldigvis må man gerne lave en karakter, der er lidt mere ambitiøs og koncentreret end én selv 😄 Om det lykkes for Anna med det der første kys, skal jeg selvfølgelig ikke afsløre her.