
- Kategori: Noveller
Silvan
- Udgivet 18. september på Forlaget Carlsen
- Sideantal for novelle: 14
- Sideantal for hele bogen: 180
Bagsidetekst:
Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familimedlemmer.
Mellem os er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, som alle forholder sig til familien.
Med bidrag fra:
Sebastian Bune
Sarah Engell
Stine Haynes
Thomas Korsgaard
Tomas Lagermand Lundme
Laura Ringo
Glenn Ringtved
Jesper Wung-Sung
Kim Fupz Aakeson
Kristina Aamand
Om mit bidrag:
Det er mig, der har ansvaret for den skilsmisseramte far, der er gået i hundene. Sorry til både far, hunde og andre implicerede.
Min novelle hedder ’Silvan’ og handler om to søstre, en papkasse med hvalpe, et DanCenter-sommerhus, en mobil, der bliver smidt i en skovsø, en skilsmisse – og den gode gamle ’you don’t know what you got till it’s gone’.
Du kan høre et (ret langt) uddrag af novellen – helt gratis – lige her: Silvan
Uddrag af anmeldelser
“En vellykket samling dyk i familiehavets dybder. En stærk samling noveller for unge om at leve med de voksne. Det er både til at grine og tude over.”