
- Kategori: Unge
Valget
- Udkommet 3. oktober 2017 på CarlsenPuls
- Sideantal: 346
- Modtager af Carlsenprisen 2017
- Modtager af Blixenprisen 2018
- Nomineret til Orlaprisen 2018
Bagsidetekst:
18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for.
Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg rykker tættere på.
VALGET er en intens og eksistentiel beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan have store konsekvenser for både én selv og for andre mennesker.
Trailer
Mere om Valget
Vil du have endnu mere Valget, kan du besøge omtale samt video og lydklip, hvor du finder flere interviews.
UNDERVISNINGSFORLØB
Kære dansklærere,
Skulle I få lyst til at bruge Valget i undervisningen, har Trine May har lavet et meget fint undervisningsmateriale, som kan downloades HELT GRATIS. Forløbet er målrettet udskolingen og findes lige her: Valget
God fornøjelse!
Læseprøve
Læs de første kapitler af Valget gratis – lige her:
Uddrag af anmeldelser
“Velskrevet, thrilleragtig roman om at være ambitiøs uden at miste det af syne, som man tror på er rigtigt.”
“»Valget« er en lille perle om etiske og politiske problemstillinger … Den er stærk følelsesmæssig socialrealisme med både thrillerpotentiale og intellektuel substans … en vigtig, værdig og voldsomt aktuel roman.”
“En stærk bog … skrevet på en ild, der brænder igennem”
“Det er ikke nogen hemmelighed, at Sarah Engell i min verden er Danmarks dygtigste YA-forfatter … “Valget” er en medtagende, rørende og utrolig vigtig YA-roman. Den er stærk, modig og slår igennem som kun Engell kan.”
“En hjerteskærende historie … en dybt inspirerende øjenåbner, og Sarah Engell fortjener al den hype og ros, som bogen allerede har fået. Der skal en virkelig dygtig forfatter til at flette emner som politik, asylregler og flygtningekrisen sammen til en spændende, relevant og ’letlæselig’ ungdomsbog, men det har Sarah formået til perfektion.”
“‘Valget’ er en sindsygt vigtig bog … en øjenåbner i bogformat”
“En fantastisk medrivende historie, som er komplet umulig at slippe.”
“Der er plottwistst til det sidste, og bedst som jeg troede, jeg vidste, hvordan det hele ville ende – så skete der noget nyt … Som faste læsere af bloggen nok ved, har jeg et godt øje til Sarah Engell … Valget er dog, synes jeg, hendes bedste værk.”
“Jeg er ganske enkelt vild med bogen, det er en af de bedste, jeg har læst i år.”
“Nu har Sarah Engell gjort det igen. Hun har blæst mig ud af stolen. Og ikke nok med det, så har hun blæst mig ud over kanten af verden, og der kommer til at gå uger, før jeg er okay igen. Med andre ord, så er ’Valget’ en roman som ryster dig noget så voldsomt, fordi at Sarah Engell er så litterær overlegen”
“En utroligt rørende historie og det er en af grundene til at jeg altid har elsket Sarah Engell. Hun har det her helt specielle talent. Hun får mig altid til at græde til hendes bøger … Det er en bog som jeg varmt vil anbefale alle”
“Denne bog er virkelig for alle, store som små.”